Eternittag - Et sikkert valg til din bolig

At vælge et tag af eternit er mere populært end nogensinde før og er blevet danskernes foretrukne valg af tagmateriale.

Det er især populært til mindre bygninger såsom mindre parcelhuse, sommerhuse, garager og fritidshuse, men det anvendes også i kommercielle bygninger på grund af dets holdbare og lette løsning.

Valget af eternit som tagløsning er også økonomisk fordelagtigt, da materialerne er billigere sammenlignet med teglsten eller tagpap. Et eternittag er derfor ideelt for dem, der ønsker et solidt og prisvenligt tag.

Vores anmeldelser

Vi har 5 stjerner ud af 5

4.6/5

Baseret på +25 anmeldelser

5/5

Kvalitet og ordentlighed

Ordholdenhed, kvalitet og ordentlighed beskriver vores oplevelse af processen og arbejdet der er udført. 

– Lars Lysdal Jensen

5/5

Rimelig fornuftig pris

…Simon beviste for os at han er ærlig, troværlig og kvalitetsbevist og står ind for sine ord. Vi kommer til at kontake Simon fremover for enhver tømrearbejde vi får brug for. De kan varmt anbefales.

– Faranak Kyhn

5/5

Præcise og kompetente

Jeg fik lavet stor renovering af mit badeværelse. Det ser så flot ud! Der var ikke en finger at sætte på hverken service eller håndværk! Jeg booker igen en anden gang ved lejlighed.

– Caroline Bjørnum

Hvorfor bør du overveje et Eternittag

Når du står over for valget af et nyt tag, er det vigtigt at overveje flere faktorer. Taget bør f.eks. være i harmoni med din boligs arkitektoniske stil og struktur. Desuden er det værd at bemærke, at huse, der oprindeligt er bygget med lette tagløsninger som eternittag, ikke er konstrueret til at bære tunge tagmaterialer såsom tagsten.

Ud over de æstetiske og konstruktionsmæssige overvejelser er der flere fordele ved at vælge et eternittag:

Disse egenskaber gør eternittaget til en attraktiv valgmulighed, der kombinerer funktionalitet, holdbarhed og økonomi.

Din byggepartner – på det meste af Sjælland

Danmarks kort med prik over Nordsjælland

Byggefirma med base i Roskilde

Vores primære arbejdsområde er Roskilde og Hovedstadsområdet, men vi dækker også størstedelen af Sjælland. Vi kører regelmæssigt ud til opgaver i Ballerup, Rødovre, Solrød og det ydre København, og vi kan nemt arrangere et besøg på din adresse. 

Har du spørgsmål til dit projekt eller brug for rådgivning, så udfyld vores kontaktformular her på siden. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt med et gratis uforpligtende tilbud.

Priser på Eternittag

Alle tagrenoveringer er forskellige og prisen for et nyt eternittag afhænger af flere faktorer.Dels tagets kompleksitet, valget mellem forskellige typer af eternitplader, og om der skal udskiftes tagrender og andet tagtilbehør.

 Hos Roskilde Gruppen foretrækker vi at tilbyde en personlig rådgivning der tager højde for dit budget og æstetiske præferencer. Vi sikrer på den måde at du modtager et tilbud der passer 100% til netop din tagrenovering.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud

Eternittag - Bølgeplader eller Toscana?

Opdag vores udvalg af eternittage med vores Bølgeplade-profiler og Toscana-profiler. Et eternittag er et populært valg blandt danske husejere på grund af dets slidstyrke, holdbarhed og æstetiske appel. Vores bølgeplader og Toscana-profiler er fremstillet af miljøvenlige materialer og tilbyder en harmonisk balance mellem funktionalitet og design.

Vores eternittage leveres med en produktgaranti på 20 år, men med den rette vedligeholdelse kan levetiden være op til dobbelt så lang. Vi garanterer en pålidelig taglægning, så det er kun dit vedligehold, der vil påvirke tagets levetid. 

Eternit Bølgeplade - Den Foretrukne Klassiker

Swisspearls nye generation af fibercement bølgeplader er et stærkt valg, fremstillet af naturlige og miljøvenlige materialer. Disse vedligeholdelsesfrie plader bevarer en stærk og flot overflade i årtier, selv i det omskiftelige danske klima.

Med flere profiler og formater, herunder B6-S og B7 til det moderne parcelhus og B9-S og B9-S MAX til større tagflader på landejendomme og industribygninger, tilbyder Swisspearls bølgeplader både fleksibilitet og holdbarhed. Bølgepladerne fås i 6 forskellige farver.

Swisspearl Danmark A/S tilbyder 20 års garanti. Men med passende vedligehold kan du forvente, at dit Bølgeplade-tag vil holde i op til 40 år eller mere.

Billedet er fra Swisspearl Danmark A/S hjemmeside

Læs mere Læs mere

Eternit Toscana - Sydlandsk Charme

Toscana er en moderne tagprofil, der bringer et elegant og stilfuldt alternativ til den traditionelle bølgeplade. Dens rene og strømlinede udtryk kombinerer bølgede former med glatte flader, hvilket skaber en markant og moderne æstetik på dit tag.

Minimal vedligeholdelse og langvarig bevarelse af udseende og styrke er nøgleegenskaber. Pladens opbygning sikrer stor styrke og tæthed, mens den stærke overfladefinish og fibercementens egenskaber beskytter mod snavs og alger.

Og med muligheden for at montere Toscana med samme lægteafstand som B7 Bølgeplader, gør det udskiftning af gamle plader til en mere enkel proces.

Ligesom med bølgepladerne, tilbyder Swisspearl Danmark A/S 20 års garanti. Men med passende vedligehold kan du forvente, at dit Toscana-tag vil holde i op til 40 år eller mere.

Billedet er fra Swisspearl Danmark A/S hjemmeside

Læs mere Læs mere

Efterisolering af eternittag

Når vi renoverer dit tag, vil det nogle gange være et krav, at der samtidig efterisoleres. Her bruges begrebet rentabilitet – som er et udtryk for, om det kan betale sig på længere sigt. Det vil sige, at hvis udgiften ved at efterisolere er meget høj i forhold til, hvad der  efterfølgende kan spares på varmeregningen, behøves der ikke efterisolering.

Er rentabiliteten derimod god, og der opnås en fin prisbesparelse sammenholdt med størrelsen af investeringen – skal der efterisoleres iht. bygningsreglementets krav. Rentabiliteten skal være 1,33 eller derover, og den udregnes på følgende måde:

Levetiden i år ∙ besparelse i kr. pr. m2
—————————————
Investeringen i kr. pr. m2

Eternittagets levetid

Et eternittag kommer med en produktgaranti på 20 år. Men i virkeligheden kan levetiden være betydeligt længere. Oftest holder et eternittag i op til 40 år.

Den nøjagtige levetid afhænger af tagets vedligeholdelse og kvaliteten af taglægningen. Det er derfor vigtigt at vælge en virksomhed der har specialiseret sig i denne type tagbelægning. Med os som Swisspearl Partner sikrer du at alt arbejde udføres korrekt og iht. Swisspearl anvisninger.

Hvordan ved jeg om mit tag indeholder Asbest?

I dag indeholder nye eternitplader naturligvis ikke Asbest. Er du i tvivl om dit tag indeholder Asbest kan du bruge følgende vejledning:

Kender du ikke årstallet for taget, kan du tjekke oversiden af tagpladerne. Her vil der ofte være trykt et 5-10 cifret tal. Hvis det første tal i talrækken er 4 eller 5 er tagbelægningen fremstillet uden asbest. Er det første tal derimod 0 eller 1, indeholder pladen Asbest.

Korrekt håndtering af Asbest

Over 300 danskere dør hver eneste år af asbestrelaterede kræftsygdomme. Det er derfor vigtigt at fjernelsen og bortskaffelsen af asbest overlades til professionelle.

Alle vores medarbejdere er uddannede og certificerede i håndtering af Asbest ved udvendigt arbejde. Det sikrer ikke kun os – Det sikrer dig. Du kan med os være helt sikker på at alt bliver håndteret efter lovgivningens bestemmelser og vejledninger.