
Fredag d. 1. juli 2011 bød Backstage velkommen til endnu et spændende arrangement, under navnet Backstage: Food. Denne gang var fokus på eventbespisning og madkultur på festivaler, og Roskilde Festival, som var i fuld gang, dannede kulisse for seminaret.
På Backstage: Food fik deltagerne bl.a. mulighed for at møde Trine Krebs fra kommunikationsvirksomheden Frugtformidlingen, Lars Orlamundt der er ansvarlig for madhandel på Roskilde Festival, Thomas Nymann Jensen og Jacob Klintrup der står bag Fødevareministeriets forbrugerinddragende kampagne Mums, gastronomisk iværksætter Claus Meyer, og Peter Kreiner, direktør for den Michelin-belønnede restaurant Noma.
På seminaret fik deltagerne mulighed for at komme om bag kulisserne på Roskilde Festival, hvor 130.000 sultne maver sætter omkring 3 mio. måltider til livs på en uge. Her hørte de nærmere om Roskilde Festivals gastronomiske udfordringer og mål samt oplevede udbuddet af innovativ, bæredygtig og nytænkende mad.
På festivalens nye område Gloria fik deltagerne lov at besøge nogle af de mange boder, hvor maden er inspireret af det moderne nordiske køkken, og målet er at udfordre publikums sanser og smagsløg med overraskelser og eksperimenter.
I forlængelse af Backstage: Food fik deltagerne desuden mulighed for på egen hånd at se nærmere på Roskilde Festivals udbud af madoplevelser. Her stod den bl.a. på smagsprøver og gode råd fra Claus Meyer, et besøg hos Den Økologiske Pølsevogn samt et tilbud om at lave sin egen pølse hos Slagteriskolen.
Oplægsholdere:
Trine Krebs, Frugtformidlingen
Tag værtsskab – skab rammer – skab madkultur
Lars Orlamundt, sektionsleder for handel på Roskilde Festival
Thomas Nielsen, projektleder for Food på Roskilde Festival
Festival, foreninger og fortjenester
Rune Roepstorff Nissen, vicepræsident for det danske gastronomiske akademi
Hvad er ligheden mellem eventcatering og lejlighedssange?
Hent Rune Roepstorffs oplæg som PDF.
Claus Christensen, DØP - Den Økologiske Pølsevogn
DØP – den gode historie om kvalitet og indtjening
Judith Kyst, direktør for MadX
Danmarks nye eksperimentarium for fødevarer
Hent Judith Kysts oplæg som PDF.
Thomas Nymann Jensen, Bybird og Jacob Klintrup, Kadaver
Hvad vil publikum egentlig spise?
Hent Thomas og Jacobs oplæg som PDF
Peter Kreiner, direktør for Noma
Fra Michelin til festival
Claus Meyer
En snak om madevents
Se Claus Meyers brødmission på Roskilde Festival 2010 (Åbner i nyt vidue)
Hent programmet for Backstage: Food
Dato: 1. juli 2011
