
Den 20. januar 2009 afholdt Backstage et seminar på Restaurant Noma i København. Dagens emne var oplevelsernes værdi og effekt, og emnet blev præsenteret fra forskellige vinkler gennem oplæg af såvel danske som udenlandske oplægsholdere. Man kunne blandt andet opleve entreprenør og interaktiv storyteller Bjarke Myrthu, der fortalte om, hvordan oplevelsen kan give et produkt værdi, samt om sine visioner for fremtidens storytelling på nettet. Den engelske bæredygtighedsekspert Anthony Kleanthous bidrog til dagen med et oplæg om værdien af bæredygtighed og om markedet for bæredygtige varer og events. Nomas direktør Peter Kreiner sluttede dagen af med et oplæg om Restaurant Noma, der kompromisløst har holdt sig til sin egen vision om at skabe nordisk mad af højeste klasse, og på den baggrund har skabt den største danske restaurantsucces i nyere tid.
Oplægsholdere:
Bjarke Myrthu, entreprenør og medstifter af den digitale online publikation, Magnum In Motion:
”Medierne bør satse på oplevelser”
Asger Høeg, direktør for Experimantarium:
”Transformationsøkonomien er den nye oplevelsesøkonomi”
Anna Porse Nielsen, ejer af rådgiverfirmaet Manto:
”Fra oplevelse til bundlinje”
Anthony Kleanthous, bæredygtighedsekspert:
“Repaying the future: How to be here and happy tomorrow”
Anders Breinholt, radio- og tv-vært
”En sort spejder fortæller”
Peter Kreiner, direktør for Restuaranten Noma:
”Nomas fornemmelse for succes”
Dato: 20. januar 2009




















