
I forbindelse med Roskilde Festival 2010 afholdt Backstage tre seminar med fokus på henholdsvis publikumssikkerhed, brug af sociale medier og motivation af frivillige arbejdere.
Backstage Safety, Backstage Social Media og Backstage Volunteers som arrangementerne var kaldt, tog udgangspunkt I Roskilde Festivals mangeårige erfaring med afholdelse af events og festivaler, og tilbød deltagerne at dele viden, samt tilegne sig konkrete værktøjer og et unikt indblik i andres praktiske erfaringer.
Backstage Safety
På Backstage Safety blev der, ud fra de seneste ti års udvikling inden for eventsikkerhed og crowd management, undersøgt metoder, der kan aflæse og vurdere publikums adfærd, mængde og intensitet. Seminaret henvendte sig til folk, der arbejder professionelt med sikkerhed inden for større events i Danmark og udlandet, og deltagerne fik en aktuel indsigt i de redskaber, der bruges i praksis til at mindske sikkerhedsrisikoen og skabe gode publikumsoplevelser.
Dato: 30. juni 2010
Backstage Social Media.
Backstage Social Media havde fokus på de nyere sociale medier og hvordan de kan bruges i dag og i fremtiden. På senminaret blev der bland andet undersøgt brug af Facebook og blogging i forbindelse med kommunikation, innovation, branding og kunderelationer, og Roskilde Festivals erfaringer blev inddraget til med henblik på anvendelse af sociale medier som dialogværktøj ved aktiv inddragelse af publikum i aktiviteter før, under og efter festivalen.
Dato: 2. juli 2010
Backstage Volunteers
Seminaret stillede skarpt på motivation og organisering på Corporate Social Responsibility. Oplægsholderne var nøgleaktører fra organisationer, hvor frivilligt arbejde og CSR har afgørende betydning i hverdagen. Gennem oplæg og workshops fik deltagerne mulighed for at undersøge tendenserne og trends inden for frivilligt arbejde i oplevelsesindustrien.
Dato: 30. juni 2010




















