Foto: Kasper Voltzmann

2011 – Roskildes frivillige engagement fejres

Fredag den 30. septemper 2011 var der dømt FRIVILLIG FREDAG i hele Danmark. Meget forskelligt løb af stablen, men i Roskilde – nærmere bestemt i Hal 10 på Musicon – foregik måske landets største fejring af det frivillige engagement.

Omkring 500 frivillige nøglepersoner fra Roskilde og omegn var samlet over hele dagen. Der var fest, faglighed og fokus på, hvordan og hvor meget det frivillige engagement fylder og betyder for lokalsamfundet.

Det bakkede Foreningen Roskilde Festival op om med donationer på 500.000 kroner samlet.

Året rundt knokler tusindvis af frivillige i Roskildes foreninger for at give kommunens børn og unge de
bedste muligheder og rammer for at udfolde sig – med ketsjer eller fiskestang, på to hjul gennem byen
eller mod nye højder på klatrevæggen, til søs med vind i sejlene eller ud i skoven med kort og kompas.
Foreningernes arbejde er med til at udvikle børnene - give dem sundhed, selvværd og fællesskab.

Derfor støttede foreningen Roskilde Festival 10 lokale foreninger med 50.000 kr. hver til deres arbejde med børn og unge. De udvalgte foreninger er:

IK HELLAS
Roskilde Klatreklub
Orienteringsklubben Roskilde
Roskilde Sportsfiskerklub
Jyllinge Sejlklub
Himmelev Badmintonklub
Shinson Hapkido
Viby IF
Hjalte Spejderne
Roskilde Cykle Ring

Donationsmodtager: 10 lokale Roskilde foreninger

Beløb: 500.000 kr. samlet (50.000 til hver forening)

Formål: Støtte det lokale foreningsliv, der arbejder med børn og unge

Dato: FRIVILLIG FREDAG 30. september 2011

Referencer

Engagementer