
BACKSTAGE er et forum for udveksling af den nyeste viden inden for kulturevents og oplevelsesformater. En samlet platform, hvor vi formidler viden og erfaringer bl.a. via seminarer, workshops og foredrag.
Indholdet på vores seminarer, workshops mv. tager alle udgangspunkt i vores erfaringsgrundlag og de kompetencer, som er opnået gennem planlægningen af events og kulturelle arrangementer, især på og omkring Roskilde Festival siden 1971.
Backstage er mødested for eventbranchens og oplevelsesøkonomiens professionelle, både offentlige og private fra hele Skandinavien. Deltagerne er et bredt udsnit af oplevelsesindustriens aktører fra eventbureauer, produktudviklere og eventbranchens leverandører til forskere, konsulenter, og NGO'er samt PR- og reklamefolk samt byplanlæggere, kommuner, trendforskere, designere og andre kreative.
Gode grunde til at deltage på Backstage
Vi arbejder løbende på at udvide vores aktiviteter og give deltagerne endnu flere oplevelser, både fagligt og socialt, så vi året igennem også kan engageres til foredrag, undervisning mv.
Arrangører/organisation
Roskilde Festival står bag Backstage. Med erfaring i at stable en af Europas mest betydningsfulde musikfestivaler på benene siden 1971 ønsker Roskilde Festival at udveksle viden med andre professionelle, der beskæftiger sig med events og oplevelsesøkonomi i og uden for Danmark.
Roskilde Festival er en non-profit organisation, der består af ca. 25 fastansatte og op mod 25.000 frivillige. Overskuddet fra hver festival går ubeskåret til humanitære og kulturelle formål over hele verden.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her, så du kan holde dig opdateret med nyheder og arrangementer.
Og følg os på Facebook

